Der kommer færre og færre lystfiskere i Danmark

mand i waders fisker

Når man bliver bedt forestille sig en lystfisker, forestiller langt de fleste danskere sig en ældre, muligvis lidt vrissen, mand med skæg og pibe i munden. Det er mærkeligt, for sådan behøver man næppe se ud for at have interesse for at fange sin egen mad og lære om den fremmede verden under vandoverfladen.

Kigger vi på statistikkerne over lystfiskere, er det dog let at se, hvor dette billede af den stereotype lystfisker kommer fra.

Den forkerte retning

Først og fremmest er der en klar overvægt af mænd, ligesom aldersdistributionen også peger i den forkerte retning, hvis man håber på hobbyens fortsatte overlevelse om 50 år. Det er imidlertid ikke fordi, man ikke har prøvet. Der er for eksempel blevet lavet flere arrangementer og kampagner fra foreningernes side for at få kvinder såvel som den yngre del af befolkningen til at interessere sig for lystfiskeri. Det kan dog konkluderes, at det tilsyneladende ikke har resulteret i flere fiskekort eller medlemskaber i de lokale foreninger. Ligeledes er og bliver der påfaldende tomt ved selv nogle af de mere yndede fiskesteder i det danske land.

Det er ærgerligt, for lystfiskeri lader til at være den perfekte hobby til det ellers stressede, moderne mennesker. Nogle mener dog, at det er netop der problemet skal findes. Folk har ikke længere tålmodighed til stilsiddende lystfiskeri.

mand iført waders i havet

Kystfiskeri

I så fald skulle de købe sig et par waders og prøve kystfiskeri. Det er nemlig både udfordrende, sjovt og dynamisk. Hvis det interesserer dig det mindste, kan du i hvert fald være sikker på, at din lokale lystfiskerforening vil tage imod dig med åbne arme. Waders og en stang til kystfiskeri behøver heller ikke koste det helt store. Som du forhåbentlig bliver mere erfaren og interesseret i hobbyen, kan du ønske dig og få brug for mere avanceret udstyr, men det billige rækker stadig, langt hen ad vejen, til hyppig fangst.

Har du ikke hørt om eller set kystfiskeri før, kan det desuden være, at det fordrer en lille forklaring, inden du bare kaster dig ud i det på ordet om en mere aktiv version af lystfiskeri. Kort og godt går det dog bare ud på at stå, iført waders, ved havets kyst og fange de fisk, der kommer forbi.

Kystfiskeri er derfor sæsonbestemt, da der kommer bestemte fisk forbi i stimer på forskellige tidspunkter i løbet af året. Når det så endelig sker, betyder det dog også, at du kan se frem til en god og hyppig fangst, samt træning af benene, når du skal stå ude i det vilde havvand i waders.

Hvad end du altså er til stilsiddende lystfiskeri eller det mere aktive og sæsonbestemte kystfiskeri ifør waders, kan du trygt regne med at blive taget godt imod i din lokale forening. Det er nemlig folk som dig, der er med til at vende en ellers ret kedelig tendens for de danske lystfiskere.