Kast dig ud i de eksotiske bambusmøbler

bambusmøbler

Møbler af græs? Det lyder umiddelbart som noget fuldstændig ude i hampen. Møbler laves da af træ, af plastik og metal, endda beton, hvis det absolut skulle være. Men af græs?

Men den er god nok. Møbler som er lavet af græs har faktisk eksisteret i årtusinder. Måske har du allerede gættet hvad det er. Jo, det er bambusmøbler. Bambus ser nemlig kun ud som træ, men er i virkeligheden en kæmpe græsart. Nogle af vores lokale græsarter har de samme knuder og også en ret hård stængel, præcis som bambus. De er bare små, men stængler der ikke er tykkere end 2-3 millimeter.

Men bambus kan blive kæmpestor. Kæmpebambus, som vokser i Kina og Sydøstasien, kan blive 15m høj og tyk om et elefantlår. Store bambusarter findes i de varmere strøg over hele verden. Fra Middelhavet over Afrika, Mellem- og Sydamerika, Asien og Australien. Der findes snesevis af store bambusarter, som er udmærkede materialer til møbler og meget andet.

Bambus giver bæredygtige møbler

Bambus har mange egenskaber, der gør den velegnet til møbler. Se mere om bambusmøbler på https://www.tinekhome.com/da/kollektion/bambusmobler-72/

Bambus er et sejt materiale: elastisk, med høj brudstyrke, hårdere end eg, men 10 gange lettere. Bambus er hul, hvilket er hemmeligheden bag den lave vægt. Men de store bambusarter har rimelig tykke vægge. Bambus er også et meget bæredygtigt materiale, mere end træ. Bambus gror nemlig utroligt hurtig. De største bambusarter kan gro op til 50 cm om dagen! Så bliver det bogstaveligt mulig at se græsset vokse. Den hurtige vækstrate gør det muligt at dyrke materialerne til bambusmøbler og meget andet på kort tid.

Mere bæredygtig end træ

Bambus er også meget nøjsom og stiller ikke store krav til jordbunden. Der er hverken brug for kunstgødning eller pesticider med bambus. Den gror simpelthen som græs. Rødderne danner et netværk som spreder sig under jorden. Problemet med bambus er ikke at få den til at vokse, men at begrænse hvor meget den må sprede sig. Et mere bæredygtigt materiale end bambus vil være svær at finde.

Møbler, du næsten kan spise

Bambus er også et af de mest alsidige naturmaterialer der findes. I Europa kender vi bambus kun som møbler og nogle gange som brugskunst. Men især i Asien, hvor de bedste og største bambusarter hører hjemme, bruger man bambus til meget andet også.

Lad os starte med begyndelsen: Hvis du er til asiatisk mad, har du sikkert allerede spist bambus. Det er de helt unge skud der kan spises. På dette tidspunkt er de stadig bløde og har en helt egen smag. De bruges til karryretter og supper, men kan faktisk også grilles. Alle bambusarter, små som store, er spiselige.

Unge stængler er meget elastiske og bruges til vævede måtter og hegn. Når de er udvoksede, bliver de brugt til møbler. Men bambus er så stærk, at den også bruges til bærende strukturer i byggerier. I Kina vil du næsten aldrig se et stillads af stål. De laver dem af bambus. Selv skyskrabere bliver bygget med hjælp af bambusstillads.