Guide: Sådan kan du starte dit barns glæde for mad

legekøkken

Er dit barn også kræsent, eller vil det helst ikke have noget med mad at gøre, når du skal i køkkenet og lave mad? Nogle gange kan børn have de mærkeligste ting, de er bange for eller vil undgå. Og i nogle tilfælde er det så mad. Men det kan også være, at du bare gerne vil starte dit barns glæde for mad i en tidlig alder. Og her er der så nogle forskellige måder, du kan gribe dette an på. Læs med i artiklen her og bliv klogere på, hvad du kan gøre for at bringe mere madglæde ind i dit barns liv.

Leg med mad i et legekøkken

Det første du kan gøre, er at investere i et legekøkken eller noget andet legetøj indenfor køkkengenren, som kan motivere og give optimisme til dit barn i køkkenet. Så kan barnet for eksempel stå og lege, at det laver med i sit legekøkken, mens du laver mad i det rigtige køkken imens. Så kan dig og barnet snakke sammen om, hvad i hver især laver, så barnet på den måde kan få vakt en interesse for de forskellige madvarer, barnet leger med i sit legekøkken, og som du laver i det faktiske køkken.

legekøkken

Fjern skrækken hos barnet for forskellige madvarer

Hvis dit barn er lidt forskrækket overfor nogle forskellige madvarer, kan du med et legekøkken også gøre disse madvarer mindre farlige, fordi I leger med dem i legekøkkenet. Når du sidder ved siden af barnet og leger med det i deres legekøkken, med de farlige madvarer, vil barnet med tiden lære, at disse madvarer faktisk ikke er så farlige endda. Det kan især være en god ide for børn, som er meget kræsne, og som virkelig ikke vil smage på forskellige madvarer, fordi barnet er bange for dem.

Lav madvarerne i det rigtige køkken

Så er det næste step, at dig og barnet overfører jeres leg med madvarerne fra barnets legekøkken til det rigtige køkken. Her er det rigtig vigtigt, at barnet er med i køkkenet og får lov til at være med til at tilberede de forskellige madvarer – især dem, barnet er bange for. Det skal være lidt det samme, som hvis I stadig legede nede i legekøkkenet med de falske madvarer. Det vigtigste her er faktisk, at barnet bliver inddraget i at lave maden. Når barnet bliver inddraget, vil det automatisk have mere lyst til senere hen at smage madvarerne – netop fordi, de selv har været en del af tilberedningsprocessen.

Så skal barnet smage på maden

Så er det blevet tid til, at barnet faktisk skal til at smage på den farlige mad, som I har tilberedt sammen i køkkenet. Hvis barnet stadig er stædigt, kan du ikke gøre så meget andet end at sige, at det er okay, hvorefter du så skal lege ekstra meget i legekøkkenet med den specifikke madvare, du vil have dit barn til at spise. Gentag eventuelt processen et par gange, hvorefter barnet langsomt vil smage på flere og flere former for mad.